Lampeoversigten

Verpan – Fun 2 TM Bordlampe Brass Finish

3,825 kr.

Design Verner Panton for Verpan Koncept Fun lamperne betegnes af mange som ét af Verner Pantons allerstørste mesterværker inden for lys. En pendel, som siden 1964 har skabt glæde og et væld af fortællinger. Idéen til FUN opstod som en konsekvens af, at Panton manglede en lampe, som kastede et diffust lys, og som havde den optimale effekt på et farvet interiør. På et spinkelt stel i krom ophængte Panton fire lag af tætsiddende strandskaller, der udover at virke som en skulptur i rummet også kastede et lys, der lod farverne komme til deres fulde ret. FUN 2 TM i messingfinish er tænkt som et alternativ til den eksisterende model, da den tilfører bordlampen en varmere glød, der gør den mere velegnet til lyse og mere nordiske rum. Kontrasten mellem det gyldne metal og de perlemorsfarvede strandskaller tilfører FUN et delikat og interessant samspil. Panton havde gennem længere tid arbejdet på at formgive en lampe, der ville optimere et interiør, og som ikke blot skulle være en lampe i de gængse materialer, han ville skabe noget helt nyt også i formsprog. Og det nye troede han skulle være plastik, som var tidens hotte materiale, men plastikken havde bare ikke det udtryk, som han søgte. Han ville havde noget, som tog sig levende ud samt reflekterede og spredte lyset i interessante, diffuse kaskader. Det fandt han under en rejse med sin kone Marianne Panton. På en ferie til Malaysia lå det nye materiale for fødderne af Panton. Fine strandskaller med en levende, perleagtig tekstur, og når luften i rummet satte dem i bevægelse, frembragte de den fineste, hvislende musik. Panton var begejstret, og begejstringen skulle vise sig at blive endnu større, da han samtidig kunne gøre en god gerning. FUN havde et ønske om at genere flere arbejdspladser i tredjeverdenslande, og det kunne Panton hjælpe med ved at anvende strandskaller på sin FUN-lampe. Den gang som i dag består FUN stadig af fint forarbejdede strandskaller, der ved håndens kraft tilskæres og gøres klar til ophæng. OBS! Vær opmærksom på at lampen kommer usamlet. Skallerne monteres let på metalrammen, ved at følge vejledningen i kassen.

Om producenten

Historien om Verpan begyndte i 2003, da den første produktion af Verner Panton-belysning blev indledt. I 2010 blev der tilføjet et møbelprogram. I dag tilbyder Verpan et omhyggeligt kurateret udvalg af Verner Pantons tidløse designs. Vores produkt sortiment inkluderer ikoniske møbler og belysningsdesigns, der tilbyder ekstraordinære brugeroplevelser og nye måder at leve, arbejde og interagere på.

Verpan er stolt over at videreføre arven fra Verner Panton som officiel licenshaver af Verner Panton Design AG – den eksklusive ejer af alle Verner Panton-design.

Relaterede lamper

Bliv inspireret af vores mange danske klassiske designlamper.